Her kommer endnu en smagsprøve på bogen "Alt om Caroline Wozniacki", som omhandler den mere kommercielle del af Caroline Wozniacki.
Du kan stadig være med i konkurrencen om tre eksemplarer af bogen ved at gå ind på tennissporten’s facebookside og "like" billedet af bogen.
Reklamesøjle
Når Caroline ikke har travlt på tennisbanen, laver hun af og til reklamer for for- skellige firmaer. Hun er sponsoreret af både Adidas og Sony Ericsson, så dem laver hun reklamer for. Måske kan du huske en reklame, hvor Caroline spiller tennis mod en robot? Det var en Sony Ericsson-reklame.
Og hun er god til at huske, hvem hun reklamerer for. Under French Open blev hun spurgt af en journalist, om hun havde fået set noget af Paris, og hendes svar var, at hun ’da havde været inde i Adidas-butikken på Champs-Élysées’, og da en anden journalist ville vide, hvordan hun holdt kontakten med sin bror hjemme i Danmark, svarede hun, at ’hun jo havde sin Sony Ericsson-telefon’.
Men det er ikke kun dem, Caroline laver reklamer for. I en anden reklame spiller hun også tennis – men med en anden kvinde på banen. Det er en reklame for Europæiske Rejseforsikring, som før har brugt kendte sportsfolk i deres reklamer, blandt andre den tidligere landsholdsspiller i fodbold, Ebbe Sand.
I en anden tv-reklame stiger Caroline ud af en bil iført en lækker kjole. Hun har høje stiletter på, men er et stort smil og har masser af overskud til at vinke til fans og smile til kameraerne. Men pludselig rynker hun ansigtet sammen i ubehag og kigger ned på sin hæl. Hun har fået en vable! Heldigvis ved Caroline, hvad der skal til for at redde aftenen – et plaster fra Compeed. Reklamen fortæller, at hun bruger plasteret uden for banen, så hun kan blive klar og spille uden problemer.
Den 9. mest værdifulde atlet i veden
Man kan ikke gøre alt op i penge… Men man kan prøve. Og hjemmesiden SportsPro laver hvert år en liste over de atleter i verden, der er mest værd for sponsorer og samarbejdspart- nere. Altså, hvem firmaerne får mest ud af at sponsorere eller arbejde sammen med.
I 2011 var den mest værdifulde atlet jamaicanske Usain Bolt, der både er verdensmester og olympisk mester i mændenes 100 meter og 200 meter.
Syv andre er, udover Usain Bolt, foran Caroline, men en placering som nummer ni på listen betyder, at hun er mere værd end for eksempel tennisspilleren Rafael Nadal på 16. pladsen og fodboldspilleren Wayne Rooney, der er nummer 28.
Carolines kæreste, Rory McIlroy, er også på listen, men han slår ikke sin kæreste. Han er nemlig nummer 21.