Det ser ud til, at jeg slipper billigere end frygtet fra min håndledsskade. Den undersøgelse, jeg gennemgik i fredags, viste at håndleddet “kun” er forstuvet. Det er nu slemt nok i sig selv, men ifølge eksperterne skulle det gerne være meget bedre efter en uge, og nu er der allerede gået et par dage, og jeg kan mærke fremskridt.
Det bliver selvfølgelig et kapløb med tiden, om jeg bliver klar til weekendens slutspil – det er noget, jeg altid frem mod at spille – men jeg har ikke tænkt mig at stresse og starte op for tidligt, så skaden holder mig ude længere end nødvendigt.
Direkte efter slutspillet har jeg planlagt at rejse til Holland til en 25.000$, og det håber jeg stadig på, men jeg kan selvfølgelig ikke endelig beslutte mig før, jeg kan slå doublebaghånd igen. Jeg er ikke gået ind i hovedturneringen i single, og pga. slutspillet kan jeg ikke nå at spille kval. Planen var dog alligevel at tage derned og spille double med Johanna og håbe, jeg går ind i den efterfølgende uge i Italien. Det er surt, at det er så svært at få det at gå langt i double til at passe sammen med at skulle kvalle i single. Samtidig er cuttene markant højere end sidste år – med min nuværende rangering var jeg gået ind i en del challengers sidste år, mens jeg i år er på vippen – men det er jo bare en del af gamet.