Tennis i Monte Carlo/Monaco

Det er ikke kun pga. skatten at Monaco er bosted for en lang række af verdens bedste spillere. Her i bystaten lidt nord på Nice er også sublime tennisforhold. Monte Carlo Country Club, som stedets største anlæg hedder, er en af verdens smukkeste tennisklubber. De 23 velholdte grusbaner lægger sig henslængt ind i klippeskråningerne i den nordlige del af byen. Fra klubben kan man se udover det azurblå Middelhav. Klubfaciliteterne emmer af historie og høj klasse. Her kan man skifte tøj, hvor Borg, McEnroe og Nadal gjorde samme. Det er her bl.a. Kenneth Carlsen, Kristian Pless og Frederik Federer har trænet. Man kan ikke tillade sig ikke at spille op til sit ypperste i de omgivelser. 

Men lige så vigtigt som stemningen og omgivelserne og banerne er den træning man kan få. Hvis man spørger på et af de bedre Monaco hoteller kan man få henvist numrene til nogle af de lokale trænere og her får man træning af enten tidligere topspillere eller trænere som er vant til at træne topspillere. Det er søde folk, som med glæde træner den ambitiøse motionist.

Praktisk:

Monte Carlo er ikke et sted for færdigarrangerede grupperejser. Her skal man selv arrangere.

Man kan spille på anlægget med en træner. De fleste hoteller har kontaktoplysninger på trænere.

Det nemmeste er at flyve til Nice og tage taxi, tog eller helikopter til Monaco. Der er en lang række hoteller i Monaco og da byen er lille kan man nå tennisanlægget fra dem alle. Priserne er meget høje i den lille eksklusive bystat, så man kan også bo i Frankrig fx Nice og køre frem og tilbage til anlægget.

Det er bedst at tage dertil forår eller efterår, da sommeren varm og vinteren lidt kold, men der kan spilles ude hele året.