Efter en rigtig dårlig oplevelse med mit knæ i sidste uge, tog jeg til Danmark. I torsdags fik jeg atter tid på Parkens Privat Hospital, og her fik jeg endnu en indsprøjtning. Denne gang var lægen ikke helt så optimistisk omkring virkningen af sprøjten. Det var ifølge ham ikke så ofte, at den kunne helbrede skaden helt. Den næste løsningsmodel på min skade er en 2 til 3 måneders lang pause eller en operation, som ligeledes vil sætte mig på sidelinjen i mindst 3 måneder. Jeg krydser mine fingre for, at det blødere grusunderlag og sprøjten løser mit problem, da endnu en længere pause virker uoverskuelig. Lægen foreslog også en lidt anden slags fysisk træning, som i nyere forskning har givet bedre resultater. I denne slags træning arbejder man dynamisk med meget tunge vægte i stedet for den eksentriske træning, som jeg tidligere har lavet.
Lørdag tog jeg så bilen og kørte til Monaco. Der er 1700 km, så det er en lang tur, hvor man når at blive godt øm i sine ben af at sidde stille. Jeg kom godt frem og startede med forsigtig træning på gruset. Jeg plejer altid at blive motiveret af at træne på grus, og i dag var ingen undtagelse. Underlaget passer godt til mit spil, men det er efterhånden lang tid siden, at jeg sidst spillede på det, så det bliver ingen let omstilling. I weekenden spiller Monaco Davis Cup kamp mod Montenegro og træner således på anlægget. I resten af ugen har jeg fået lov til at deltage i deres træning, så det er helt perfekt.