Ny dansker på ATP ranglisten

14. september 2011

Mohamed Shabib, Rasmus Schwarz og Philip Ørnø er i Usspala, Sverige for at spille en future-turnering. Mens Philip var direkte i hovedturneringen måtte Rasmus og Mohamed spille kvalifikation. Det lykkedes for begge danskere at vinde de to kampe, som gav adgang til hovedturneringen.

Her vandt Mohamed sin første runde over svenske Stefan Milenkovic med 6/3 6/3, og dermed indkasserer Mohamed sit første ATP point. Philip gør Mohamed selskab i anden runde, efter at han besejrede hollandske Xander Spong (ATP 936) med 6/4 6/2. Rasmus tabte desværre til 7. seedede Yannick Jankovits fra Frankrig (ATP 802) med 4/6 2/6.

I USA spiller Malou Ejdesgaard 25.000$ i Redding, Californien. Malou tabte i kvalifikationen til Mary Closs med 6/2 2/6 1/6. I double stiller Malou op med dansk-amerikaneren Julia Boserup.

Karen Barbat er i Kina og tabte i kvalifikationen til en stor 100.000$ + H turnering.