Danmark er i år vært for de Nordiske Juniormesterskaber for U13 og U15, og det er KB, som lægger baner til på deres hyggelige anlæg på Pile Allé. Danmark starter søndag mod Finland, mandag gælder det Sverige, og tirsdag sluttes der af mod Norge. Der spilles to singler og en double, og alle holdkampe starter kl. 10, tirsdag dog kl. 9. Turneringen er én af de mest traditionsrige turneringer, og det er forbundet med en del prestige at vinde samlet.
De danske hold består af følgende spillere:
U13-piger: Simone Alipieva (KB), Helena Steenberg (Lyngby) og Ida Krause (Birkerød)
U13-drenge: Nikolaj Katic (KB), Muslim Zaurbekov (Birkerød) og Frederik Bau-Madsen (Gentofte)
U15-piger: Martine Ditlev (TCO), Julie Noe (KB, billedet) og Emilie Francati (Gentofte)
U15-drenge: Simon Friis Søndergaard (Birkerød), Benjamin Hannestad (Birkerød) og Maxim Landa (Birkerød)