Danmarks næstbedste junior ifølge verdensranglisten, Julie Noe (billedet, ITF 369), har spillet sig frem til semifinalen i en ITF turnering i Norge. Julie er 1.-seedet i turneringen og har vundet sine første tre kampe ganske overbevisende i to sæt. I semifinalen venter Patcharin Cheapchandej fra Thailand.
En række danske drenge og piger deltog også i turneringen, men ingen kom videre fra deres første kamp. Turneringen er kategori fem, hvilket er den laveste kategori af de turneringer, der tæller til U18 juniorverdensranglisten.