Noe i finalen

17. februar 2012

Julie Noe (billedet) formåede som den eneste dansker at spille sig i sinlgefinalen i KBs ITF. Finalepladsen blev sikret efter sejr over Anna Signe Rasmussen med 6/0 7/6(3).

I morgendagens afgørende kamp står Julie over for svenske Caroline Kallberg, som i semifinalen desværre sendte 1.-seedede Cecilie Melsted ud af turneringen med 6/2 6/1.

Simon Friis Søndergaard præsterede fornemt i semifinalen på trods af, at det endte med et nederlag til 1.-seedede Fred Simonsen, Sverige med 5/7 6/7(1). Svenskeren er to år ældre end Simon og rangering som nr 108 på junior verdensranglisten over for Simons nuværende plads som nr 528. I næste uge hopper Simon frem på ranglisten lige som flere andre danske spillere efter en rigtig god uge på KBs baner.

Doubleturneringen sluttede også med dansk succes, da Simone Alipieva sammen med svenske Mathilda Malm vandt pigedouble turneringen. Finalen mod Martine Ditlev og Anna Signe Rasmussen blev en ren gyser, som sluttede 7/6(8) 4/6 10/5