I denne uge deltager jeg i en lille challenger i New Delhi. I første runde skal jeg møde wild card modtagen Vivek Shokeen fra Indien. Jeg kender ikke meget til ham, men han skulle være en af deres unge talenter. Det bliver en hård kamp, da jeg stadig ikke kan løbe igennem på grund af smerter i anklen. Det betyder, at jeg skal fokusere utrolig meget på min serv, og at jeg bliver nødt til at læse spillet godt. Mit mål ved denne turnering er svært at definere, da jeg ikke ved, hvordan min ankel vil reagere om et par dage. Til at starte med er jeg bare glad for hver kamp, som jeg i givet fald kan vinde.