Det blev til endnu et jammerligt nederlag i double. En double, der var kendetegnende for mit doubleår generelt. Med fare for at lyde som en dårlig taber, så var det her altså tilfældet. De var svine heldige. Magen til rammeslag, netrullere og besynderlige point har jeg ikke været med til længe. Hvis jeg ikke selv havde været der, havde jeg ikke troet det. De sagde selv, at de havde været heldige, da vi sagde tak for kampen. På et tidspunkt sprænger Juska sin sidste ketcher, og må spille med Sitaks ketcher. Alle grundslag sad i væggen, og det lykkedes os at få 0-40 i hans serv, men han disker ud af ingenting op med 4 førsteserver, og bliver suppleret med det grimmeste rammesmash, jeg har set. Sådan kan det gå engang i mellem, og det har bare ikke været mit år i doublerne. Nu var jeg ellers godt spillende, så det var bittert. Nu har jeg to doubleturneringer tilbage i år, og eg må bare prøve at få det bedste ud af dem.
Det var heller ikke den fedeste start på dagen med Liverpool – bare en af de dage. Nu er det at holde højet højt og fortsætte det gode spil fra singlen i morgen.
YNWA