Nederlag i anden runde

7. marts 2008

Jeg tabte devsærre til Bubka 36 46 i anden runde. Det var en kamp, hvor jeg egentlig ramte den godt fra baglinjen, men serven kørte slet ikke. Det er lidt mærkeligt med min serv, for egentlig er det mit våben, men på samme tid er det en af mine svagheder. Alt for ofte sætter jeg for få første server, og så er jeg under pres hele tiden i mine egne partier. Det er lidt irriterende at man føler man spiller meget godt, men vinder bare ikke kampene. Der er ikke andet for end at køre videre, og gøre det godt i næste turnering.