Jeg tabte desværre min sidste kamp i Davis Cup opgøret mod Finland med 1-6 3-6 6-3 7-5 1-6 til Jarkko Nieminen. I starten var det spil til et mål. Jeg ramte den egentlig meget godt, men vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, da han spillede pisse godt. Der var det tydeligt at se forskellen på en klassespiller og en mellemspiller. Jeg var bange for, det skulle blive en ordentlig afklapsning, men jeg fik heldigvis lidt held med at slå mere frit til bolden og pludselig fik jeg momentum. Det vendte sig, så det var stolpe ud for mig, og jeg red på en bølge, hvor jeg tog 7 partier i træk fra 2-3 i 3. I slutningen af 4. fik jeg problemer med et hold i nakken, og min serv falder helt sammen. Fra at serve skidt, begyndte jeg at serve miserabelt, og det var et irritationsmoment, jeg ikke havde behøvet, selvom pointne stadig blev afgjort fra baglinjen. Det var ikke fordi, jeg servede bomber i forvejen. Jeg holder kun serv en gang efter det, og det gør det unægteligt svært. Nå, men jeg får hevet 4. sæt hjem, hvor jeg er pænt oppe at ringe og adrenalinen pumper. Den pause, der var mellem sættene der fik mig ned i puls, og pludselig kunne jeg slet ikke finde rytmen. Jeg vidste ikke, hvornår jeg skulle slå til kuglerne, og hvornår jeg skulle holde igen. Det kommer selvfølgelig af mangel på rutine, mens han var meget rutineret. Han gjorde, hvad han skulle og lod mig slå mig selv i stykker. Det er naturligvis ærgerligt, men forhåbentlig tager jeg oplevelsen med mig, så jeg kan bruge den til min fordel i fremtiden. Det var bare møg ærgerligt, at jeg ikke lige kunne tage 1 sæt tilm så vi kunne have fået en afgørende match.
Top 3:
1) Tilskuerne i Kolding og specielt Team Skovbakken om fredagen. De var savnet de sidste to dage.
2) Rasmus. Klokke ren søndag.
3) Godt arrangement i Kolding i det hele taget – fra start til slut. Virkelig en fornøjelse.
YNWA