Så er kvarten nået og det har ikke været kønt. Jeg føler mig ret ude af balance på banen, både fysisk og mentalt. Jeg opfører mig sgu også rimelig åndssvagt, men nogle af tilskuerne holder trods dette med mig uden at kende mig. Jeg får "come on"s og så’n af russere…
Nå. Jeg var godt nede i sækken i dag ellers. Nede 7-5 5-4 og et break. Heldigvis gik der lidt panik i min modstander og jeg tog nogle chancer for ikke at tabe på passivt spil, og det lønnede sig selvfølgelig. I tredje sæt blev det væsentligt sjovere at spille, fordi jeg begyndte at serve godt. Jeg var kun nede med to breakbolde, som jeg fik revet hjem efter nogle lange point. Derefter brød jeg ham til 5-3 og holdt selv serv til en slutscore på 5-7 6-4 6-3. Det var igen ikke kønt, men jeg skal simpelthen kunne slippe det satans resultat, når jeg er på banen. Jeg eksisterer stadig mest i fortiden og fremtiden, og alt alt for lidt i nutiden. Det skal jeg lave om på i morgen mod Grassi fra Italien. Han server med venstre og spiller med højre. Fra baglinien ser det ud som han vil tage bolden tidligt og slår meget fladt, men jeg tror der kommer flest fejl på forhåndssiden. Jeg vil gerne ud og nyde den næste kamp, fordi jeg er havnet i kvarten på halvt niveau!
Dernæst vil jeg blot fortælle en lidt sjov anekdote fra Israel. Sidst jeg var her i November, gik jeg op i boden på anlægget og bad en fyr bag disken om en flaske vand. Han kiggede på mig og smilede. Jeg smilede igen. Han sagde "en flaske vand?", jeg sagde "ja tak, hvis du gider." Han grinte og solgte mig en flaske vand. Bestyreren kom stormende og råbte om jeg dog ikke vidste hvem jeg talte til?? Jeg tænkte og tænkte og måtte sige nej. "DUDI SELA!! Ved du ikke hvem Dudi Sela er!?" "Who the hell is Dudi Sela??" sagde jeg med et glimt i øjet, skønt jeg ingen idé havde om hvem det var… "Vores bedste spiller i Israel, som har slået Roddick i Queens… Du aner ik hvem han er…" Nej beklagede jeg lidt træt og tog min vand og satte mig.
Og da jeg efter andet sæt i min førsterunde kamp gik ud og bad en gut på sidelinjen om en den store tjeneste, om han ikke kunne hente lidt brød og lidt sukker til mig, fordi jeg var løbet tør, smilede han mistænkeligt og kiggede på mig – akkurat som Dudi havde gjort det, og jeg tænkte selvfølgelig ikke mere over det, andet end at jeg synes det var en lidt mærkelig måde at kigge på mig på, når jeg nu stod i mit ansigts armsved og manglede brød. Men ak, jeg må ind og lære alle spillere på ATP touren at kende efter dette, fordi jeg bad Christophe Rochus om at hente mad til mig.
Min roommate fortalte mig heldigvis at ham spanieren, som sidder og ryger hele tiden, som jeg nok ville have sagt noget forkert til på et eller andet tidspunkt, er Fernando Vincente. Good to know 🙂
PØ