Med Federer og Nadal ude af kampen om titlen var det op til Djokovic og Murray at levere tennis i verdensklasse som en Grand Slam-finale bør indeholde.
Britterne har ventet 75 år på at få endnu en Grand Slam-titel på herresiden. Og de kommer til at vente lidt endnu.
Andet parti i finalen varede 24 minutter, og begge spillere virkede tændte. Som kampen udviklede sig blev det dog tydeligt, at Murray stadig er mentalt langt efter, ikke mindst i de afgørende øjeblikke. Hvis han ikke skal ende som den evige 4’er, så skal der primært arbejdes med hans mentale form. Andet sæt i kampen var en decideret nedslagtning af Murray, der producerede et hav af uprovokerede fejl og slaskede rundt på banen med en opgivende attitude. Djokovic var derimod fuldt fokuseret og holdt med enkelte undtagelser et meget stabilt niveau.
Det kan naturligvis være, at Murray gik sukkerkold, men det må ikke ske på topniveau i tennis. Det var en lang og opslidende turnering og småskader generede formentlig begge spillere. Ikke desto mindre er det utilgiveligt, at miste modet som Murray tydeligvis gjorde. Hans spil faldt sammen. Det er ikke sådan man vinder Grand Slams.
Han kiggede ofte opgivende i retning af sine trænere og mor, der fra boksen trofast prøvede at give ham lidt kampgejst. Det ser man ikke Federer gøre. Han er mentalt i balance.
Kampen endte med cifrene 6-4, 6-2, 6-3.