Murray og Williams klar til Australian Open-finale

29. januar 2015

I Australian Open er begge finalister nu fundet hos damerne og Andy Murray har spillet sig i finalen hos herrerne.
 
Torsdagen bød igen på fremragende tennis i Australian Open og i perioder også spænding ikke mindst i herresemifinalen.
 
Damernes semifinaler bød på et rent russisk og et rent amerikansk opgør.
 
Serena Williams mødte Madison Keys i det amerikanske opgør, og Serena vandt. Første sæt var tæt og måtte afgøres i en tiebreak, medens Serena havde kontrol over kampen i 2 sæt. Sætcifrene blev 7-6, 6-2
Det russiske opgør blev vundet klart af Maria Sharapova over Ekaterina Makarova. Sejrscifrene lød på 6-3, 6-2 i en kamp, som Maria Sharapova styrede fra start til slut
 
Damefinalen bliver hermed et klassisk opgør mellem seedet 1  og 2. Serena er endnu  en gang favorit.
 
Hos herrerne blev den ene af semifinalerne også afgjort torsdag, nemlig kampen mellem Andy Murray og Tomas Berdych. Murray vandt med cifrene: 6-7, 6-0, 6-3 og 7-5.
Ikke mindst 1. sæt, der varede 1 time og 20 minutter, bød på fremragende tennis og underholdning for de mange tilskuere. Berdych vandt sættet i tiebreak, men desværre kunne han ikke fortsætte det gode spil. Murray tog over og styrede resten af kampen. Afgørelsen faldt i 4. sæt ved stillingen 5-5, hvor Berdych blev brudt i serven. Derefter kunne Murray serve kampen hjem i sikker stil.
 
Andy Murray er nu igen finalen i Australian Open, og han har absolut muligheder for at vinde denne gang.
Fredag afgøres det, hvem han skal møde i finalen, når Djokovic og Wawrinka mødes. Se den kamp, hvis det er muligt for dig. Sidste år mødtes de to spillere også i turneringen og spillede en helt fantastisk kamp, som Wawrinka endte med at vinde 9-7 i 5. sæt.
 
Der er også gode danske nyheder fra Australian Open. Juniorspilleren Emilie Francati fra Gentofte spillede i pigernes double med en engelsk makker, og de nåede helt til semifinalen, hvor de efter en fin indsats til sidst måtte se sig besejret 10-7 i match-tiebreaken.
Flot af Emilie.