Efter tre flotte sejre i single, så måtte 15-årige Andreas Moltke-Leth se sig besejret i kvartfinalen af ITF-turneringen i Rwanda. Danskeren gav sig dog ikke uden kamp, da han tabte så snævert som 6-7 (4), 3-6 til Tendai Tapfuma (ZIM), seedet 3 i turneringen.
Andreas kan dog se tilbage på to fantastiske uger i Afrika. To uger der begge bragte point til ITF-verdensranglisten for spillere op til 18 år. En rangliste Andreas uden tvivl vil bevæge sig langt op på de kommende tre år.
Der skal herfra lyde et stort tillykke til Andreas med de første point, fremragende.