Saa gik den sgu. I dag har jeg kvallet mig ind i min foerste Future main draw nogensinde og jeg er en glad mand, for at sige det mildt. Det var utilgiveligt varmt i dag (36 grader), naar solen banker, det er vindstille, og luftfugtigheden er saa hoej, at man sveder saa snart man traeder ud af doeren.
Derfor blev det selvfoelgelig ogsaa en taet match mellem mig og min modstander Artem Ilyushin fra Rusland (seeded 6 tror jeg). Som jeg sagde i gaar, var planen at overraske ham med tempo og saa ride paa boelgen derfra, og jeg startede ogsaa med et break. Den hoeje foersteservsprocent fra i gaar, holdt jeg fast i i dag indtil 4-3, hvor jeg ikke saetter en eneste. Momentum syntes at svinge lidt i hans favoer og han satte hoejt tempo, men jeg forsvarede mig godt og slog til naar jeg kunne.
Ved 5-5 breakede jeg ham igen og holdt serv til 7-5. Jeg lagde maerke til, at hans kropsprog aendrede sig i slutningen af foerste saet, sikkert fordi han var overrasket over at faa modstand og sikkert ogsaa fordi jeg er pisseirriterende at spille imod; en lang og hurtig taarnhoej idiot som henter alt paa banen!
I andet saet broed jeg ham til 4-3. Saa ramte varmen mig og min energi roeg helt ned i kulkaelderen. Jeg mistede fuldstaendig trykket i mit spil og maatte slide og slaebe. Specielt ogsaa fordi min foersteserv var vaek i stoerstedelen af andet saet. Jeg havde igen svaert ved at variere spillet, men naar jeg gjorde blev det beloennet.
Han lavede fejl og det var det jeg levede paa indtil 5-3 15-40 i hans serveparti, hvor jeg har mulighed for selv at koere kampen hjem. Jeg formaar bare ikke at saette doedsstoedet ind og forfalder til noget halvhjertet bras og han holder serv. Jeg havde faktisk utrolig mange breakchancer i andet saet, saa det var aergeligt at jeg ikke kunne snuppe et par stykker og slutte kampen tidligt.
2 timers spil, 5-4 15-30 i egen serv, holder jeg op med at taenke paa min serv og hvorfor jeg ikke kan faa den ind. Det hjalp og jeg saetter to foersteserver som han misser og hamrer et es ud af banen afsted paa matchbold til slutcifrene 7-5 6-4!
Jeg er enormt glad lige nu, fordi jeg har spillet godt i denne turnering og foeler at jeg er gaaet et skridt frem mentalt. Jeg er i stand til at saette mig ud over negative tanker og derfor er jeg bedre rustet til at konkurrere paa et hoejere plan.
At naa main draw var mit foerste maal med denne rejse og nu kan jeg se frem til maal nummer to, som er at vinde en runde. Alt synes muligt lige nu. I’ll be in touch.