Mikael tabte semi

2. juli 2011

Efter en længere sejrsrække måtte Mikael Torpegaard indkassere et nederlag i G2 ITF-turneringen i Holland til finske Herkko Pollanen på 2-6 4-6. Det lykkedes dermed ikke Mikael at blive den anden danske vinder af turneringen efter Martin Pedersens sejr i 2004. 

Mikael kan dog glæde sig over endnu en god uge, der vil resultere i en pæn fremgang på ITF-ranglisten, hvor Mikael nu for alvor banker på til Top-100 og dermed Grand Slam-deltagelse i 2012.