Mikael færdig i Schweiz

21. juli 2011

Mikael Torpegaard er færdig ved U18-EM i Klosters i Schweiz. I 4. runde måtte han se sig besejret af Nik Razborzek fra Slovenien med 6-7(4) 3-6. Mikael havde ellers 5 sætbolde i 1. sæt, men sloveneren løftede sit spil på de afgørende tidspunkter. Trods nederlaget kan Mikael se tilbage på en flot turnering, hvor han fik sin første top-10 skalp samt fik vist, at han hører til blandt de bedste juniorer i Europa.