Tre af Danmarks bedste juniorer har ikke holdt nogen juleferie i år. Cecilie Melsted, Mikael Torpegaard og Hans Stentoft er nemlig i Mexico, hvor de deltager i ITF kategori A turneringen Abierto Juvenil Mexicano.
Cecilie Melsted kom godt fra start og vandt første runde med 6/3 6/4 over det mexicansk wild card Isabel Palacios-Macedo.
Mikael Torpegaard har endnu ikke spillet sin første runde – Mikael møder i første runde Daniel Kerznerman fra USA.
Hans Stentoft tabte desværre anden runde i kvalifikationen med 2/6 3/6 til amerikanske Spencer Papa.