Måtte kæmpe hårdt for sejren

1. oktober 2012

Caroline Wozniacki (billedet, WTA 11) var i dag i kamp i Beijing, hvor der spilles den sidste store turnering i Asien i denne omgang. I første runde var Caroline oppe mod Chanelle Scheepers (WTA 53), og sydafrikaneren fik presset Caroline til det yderste.

I første sæt var Scheepers oppe med et break og servede for sættet, inden Caroline fik slidt sætte hjem med 7/5. I andet sæt kom Caroline endnu engang bagud, denne gang med hele 1/5. Endnu engang kom Caroline tilbage og fik spillet sig frem til matchbold, men endnu engang vendte kampen på en tallerken. Andet sæt gik til Scheepers efter en lang tie-break. I afgørende sæt løb sydafrikaneren dog tør for kræfter, og Caroline kunne sætte tingene på plads med 6/2.

I anden runde møder Caroline nu Su-Wei Hsieh fra Taiwan (WTA 38).