Main draw

 

Jeg spillede kvalfinale i dag mod Zeballos fra Bolivien. Da jeg kom ind på banen, genkendte jeg ham – eller hans støn – fra dagen før, og efter hvad jeg kunne se, lagde han ikke noget specielt højt tryk på sin modstander. Det viste sig at han heller ikke gjorde det i dag. 

  Vi fulgtes ellers ad op til 4-4 i min serv. Han har 15-30 og mit spil har ikke været prangende. Jeg har allerede måttet redde to breakbolde med to gode server, men var altså en smule presset spillemæssigt. Det var egentlig ikke fordi han spillede særlig godt, jeg lavede bare fejl lidt for tidligt i duellerne. Gik for lidt for meget, lidt for hurtigt. Men ved 15-30 vender det til min fordel. Nu er det som om han bliver utålmodig, fordi jeg ikke misser mere. Jeg er okay med at spille lange point og han synes ikke om det. Desuden har jeg også fået bedre gang i min baghånd – har fundet træfpunktet på banen og slår den tungt -. Jeg holder serv. 5-4. Så går der panik i ham. Ved 4-3 havde jeg begyndt at træde ind på hans server og trykke dem nedad og lægge lidt pres på ham, og det kan jo være det var det han tænkte på ved 5-4, for han starter i hvert fald med at hamre henholdsvis en nem baghånd ud og derefter en nem forhånd ud over sidelinjen. Jeg hamrer en baghåndsvinder ned ad linjen og så står det lige pludselig 0-40. Herefter spiller han serv-flugt to gange, for første gang i kampen! Lykkedes dog med det. Men så igen ved 30-40, panikkerer han og lægger en dårlig stopbold, som jeg slicer dybt og kommer frem på. Baghånd i nettet. 6-4.

 

Andet sæt starter jeg helt åndssvagt ved at bryde mig selv uden at vinde et eneste point… Doublefejl, baghånd uporovokeret i nettet, en for kort forhånd, og en baghånd langt ud over sidelinjen. 

  Jeg går dog ikke i panik, for jeg brød ham relativt nemt sidst. Og det gør jeg også igen, og herfra bryder han helt sammen i takt med at jeg laver færre og færre fejl og spiller tungere og tungere. Jeg løber fra ham og vinder 6-1!

 

Jeg havde Tore ved min side, hvilket var rigtig fedt! Det er jo rart at have nogen at spille for, som man kan sende en knyttet næve og et hovedryst en gang i mellem! Han er dog blevet syg og har det rigtig skidt, men han skulle gerne være klar til næste turnering!

  I morgen møder jeg en serber ved navn David Savic, ATP 470 eller noget. Jeg har ikke set ham spille og jeg er stadigvæk ligeglad. Jeg fokuserer på hvad jeg gør bedst, og på at yde min bedste præstation, og så kan jeg ikke gøre mere. Det eneste jeg ved om ham er Savic er, at han har spillet turneringer i Iran og Sudan osv. for at få nemmere kampe og point…

 

Vi fortsætter fra hvor vi slap – mig og mig selv…

 

Ørnø