Det lykkedes desværre ikke Mai Grage, Lyngby, at spille sig i finalen i kategori 2 ITF-turneringen i Mohammedia, Marokko.
Mai tabte semifinalen 6/2 – 1/6 – 3/6 til Adrianna Perez, Venezuela, ITF 195.
Mai fortæller fra Marokkko, at hun desværre spillede rigtig dårligt, at hun lavede mange fejl og havde dårlig længde samt at serven faldt helt fra hinanden.
Det går op og ned i tennis, og efter en god stabil periode af Mai, kom der desværre en mindre god kamp i semifinalen.
Med nederlaget i semifinalen rykker Mai op som nummer 91 på ITF-ranglisten og bliver derved den højeste placerede dansker på listen.
Der er gode muligheder for yderligere at rykke frem i næste uge, hvor Mai spiller en kategori 1 turnering i Casablanca.