Mai Grage tabte kvartfinalen.

21. maj 2009

Det lykkedes desværre ikke for Mai Grage, Lyngby, at spille sig i semifinalen i ITF-turneringen kategori 2 i St. Polten, Østrig.

Mai tabte kvartfinalen 2/6 – 1/6 til Christina Dinu, Romænien, ITF 118 og seedet 8.

Mai fortæller fra Østrig, at modstanderen var bedre, at hun havde en meget god forhånd og at hun selv kom til at spille for yderligt.

I doublen blev det til nederlag i semifinalen. 6/7 – 5/7 tabte Mai og sin russiske maker til et par fra Romænien/Kina. Mai og makker missede for mange vigtige bolde specielt ved nettet.

Med kvartfinalen i single og semfinale i double er Mai sikret 16 point og er dermed nummer 110 på ITF-ranglisten i single.