I kategori 1 ITF-turneringen i Thailand, lykkedes det desværre ikke Mai Grage, Lyngby, at spille sig videre til kvartfinalen.
I tredje runde tabte Mai, 5/7 – 3/6 til Hannah James, England, ITF 82 og seedet 6.
Mai fortæller fra Thailand, at hun spillede en udemærket kamp, at hun lavede for mange uprovokerede fejl og at hun havde chancerne for i hvert fald sætsejr.
Med to sejre i sin første kategori 1 turnering, har Mai bevist, at hun sagtens kan være med på dette niveau. Det bliver spændende at følge hende i de næste tre turneringer.