Frederik Løchte Nielsen er tilbage i Europa for at spille tennis, hvor det den seneste uges tid stod på $85.000 dollar Challenger-turnering i Wroclaw, Polen.
For overhovedet at deltage i hovedturnering måtte danskeren kæmpe sig igennem, hvor han kun afgav et sæt i de tre kvalifikationskampe.
I første runde af hovedturnering stod Løchte så overfor russiske Konstantin Kravchuk, der er verdens nummer 204, hvilket er 110 pladser højere end danskeren.
Løchte kæmpede flot, hvor de to spillere i første sæt måtte ud i en tiebreak efter et tæt sæt, hvor de fulgtes ad igennem sættet uden en eneste breakmulighed. Tiebreaken var ligeledes tæt, hvor det endte i danskerens favør, da han vandt tiebreaken med 7-5.
I andet sæt kunne Løchte dog ikke følge med Kravchuk, der var hurtig til at indtage en 3-0 føring. Derfra kørte Russeren kampen hjem ved at tage andet sæt 6-2 og tredje sæt 6-3. Russeren blev for stor en mundfuld for danskeren og må forlade turnering efter første runde.