Løchte fik god start i Sverige

15. september 2009

Efter et par ugers pause så er Frederik Løchte Nielsen tilbage. Han deltager i denne uge i en 15.000$ future-turnering i Sverige. Her er han blevet første seedet, og han levede fint op til favoritrollen i første runde. Han slog kvalifikationsspilleren Vincent Stouff fra Frankrig med cifrene 6-4 6-2. I næste runde venter tyskeren Martin Emmrich.
I double gik det også godt. Frederik spiller sammen med Timo Nieminen fra Finland, og de slog det britiske par Daniel Cox og Joshua Milton med cifrene 6-4 6-3.