I de sidste to uger var jeg i England, for at spille to turneringer 25.000$ i Glasgow og dernæst 75.000$ i Barnstaple. Første turnering havde jeg ikke marginalerne med mig og tabte i kvalifikationen, dog i den anden gik det lidt bedre. I 75.000$ kvalifikation spillede jeg 1.runde mod en mexicaner med lidt højere rangering end mig, som jeg vandt over 60 60, hvor jeg spillede fornuftigt og stabilt. Samme dag spiller jeg 2.runde mod den seedet rumæner Olaru, som ligger 200 på wta – det var noget af en lang kamp, som blev afgjort på små marginaler, som fortjent røg på min side efter god fight 75 76(2) – rigtig god sejer for mig mod en topspiller.
Næste dag spiller jeg kvalfinale mod en slovakiske doublehåndet spiller, som er 1.seedet i kvalen og 200 rangeret også – havde virkelig mine chancer, men blev desværre lidt for defensiv og hun fik for meget lov til at styre. Havde 4-1 og breakpoint, hvorefter dommeren dømmer en 1.serv fra hende, som er ude, god – virkelig frustrende og uheldigt tidspunkt at dømme forkert på – og desværre ender jeg med at tabe 75 62. Der er helt sikkert en masse der skal forbedres, men jeg føler, at jeg spiller bedre, og at jeg er blevet bedre til at nyde at spille kamp også.
Dertil er dommen og afslutningen på den kedelig sag fra Tyskland også kommet, og det er som det er. Min far vil altid betyde meget for mig, da han har været med mig lige siden jeg slog til den første tennisbold. Og selvom dommen betyder, at jeg kommer til at stå lidt mere på egne ben, vil jeg blive ved med at klø på og arbejde videre for at blive bedre – så det handler bare om at se fremad.
Næste uge er der en ny udfordring, som er 10.000$ i Stockholm, som jeg også spillede sidste år:)