Kvartfinale i morgen

26. maj 2011

Vandt i dag 2.runde her i Grækanland 10.000$, spillede okay og skal spille kvartfinale i morgen mod enten en amerikaner eller græker. Spiller senere semifinale i double også med min makker fra Ukraine, det er første gang vi spiller sammen her, så det bliver spændende. Min albue er desværre begyndt at gå mere ondt her på det sidste, og smerten var meget tydelig i dag i min single, igen når jeg server – jeg er spændt på, hvordan den holder i doublen – men er nervøs for den, og fysioterapeut synes det er en dårlig ide at spille, da jeg igen kan komme ind i den onde cirkel af overbelastning-betændelse tilstand, som tager 100 år at komme over.

Men ellers er her meget varmt og smukt, befinder mig på en lille ø, som hedder Paros og er lille og charmerende. Det er lidt øde, men mange turister kommer her, for at windsurfe og ligge på stranden (gid jeg havde tid til det) – dog stadig et meget dejligt og stille sted:)