Jeg er kommet ganske udmærket ud af starthullerne i Petange. Lørdag mødte jeg Sanchez fra Frankrig i 1. runde og vandt 6/3 6/2. Min modstander lå for et års tid siden i top 100, men siden er det gået ned ad bakke, og hun strålede da heller ikke af selvtillid. Jeg førte fra start til slut, dog uden at være særlig tilfreds med mit spil, men sådan er det ofte i første kamp et nyt sted. Underlaget her er lidt mærkeligt, for der ligger en måtte af en slags under gruset, så det er utroligt hurtigt. Jeg tror, alle spillerne synes, det er lidt svært at spille på, men jeg prøver at bruge det positivt – jeg kan spille godt på hurtigt underlag.
I dag mødte jeg Zaja fra Tyskland og vandt 6/2 6/2. Inden kampen troede jeg, at hun skulle være farlig på dette underlag, for hun er stor og server og slår hårdt, men heldigvis spillede jeg godt i dag og fik hende ud at løbe. Det var rigtig dejligt, at det føltes godt på banen i dag, og jeg har servet bedre i de her to kampe (selvom det har blæst meget), end jeg gjorde i Sverige, hvilket er meget positivt.
I morgen møder jeg enten Golds fra Australien eller Babilon fra Tyskland i kvalfinalen. Jeg kender dem begge, og de er rigtig dygtige, men jeg ved, hvad der skal til for at vinde.
Her til eftermiddag/aften var vi på besøg hos nogle af Johannas træners venner – Mathias boede i Luxembourg for nogle år siden. Parret havde to drenge på 5 og 8, som vi spillede lidt fodbold med, og jeg har aldrig set nogen med så meget krudt i røven som de to! Vi blev helt misundelige på deres energi – den kunne jeg godt bruge på et morgenpas indimellem.
Johanna og jeg har besluttet at lægge vores liv en smule om de næste tre uger, hvor vi skal rejse sammen. Vi har aftalt, at vi begge skal strække ud 30 minutter om dagen (og ja, der bliver taget tid!), og hvis man springer over, skal man give middag.