Jeg er ikke i hovedturneringen i denne uge, så jeg må en tur i kvalen. Der kommer en del, der har spillet Davis Cup i weekenden, så der er en del nye spillere med. Jeg spiller igen i denne uge double med Sugita fra Japan.
Kvalen startede i dag for mig. Jeg mødter en ung koreaner, der sådan set ramte bolden ok. Jeg brød ham tidligt, han brød tilbage til 2-2. Derefter var der lidt kamp til 5-2 og dobbeltbreak, men så havde han intet tilbage i posen. Det så ud som, han gik død. Han var helt væk i siderne og stod og halsede efter vejret mellem pointne. Ok, det var mega fugtigt, fordi det regnede om formiddagen, men alligevel. Jeg brokker mig ikke. Jeg føler mig godt tilpas og godt rustet til eventuelle lange kampe. Jeg rammer bolden fint, rører mig godt og er ved godt mod. I morgen møder jeg Ito fra Japan. Jeg kender ham ikke, men han slog en god koreaner i dag, så han kan ikke være helt skæv. Hvis jeg holder niveau, tror jeg nu, jeg har gode chancer.
YNWA