Nu er der igen nyt i sagen om DTF-bestyrelsens mistillidserklæring til formand Henrik Klitvad. Denne gang er det formanden for Københavns Tennis Union, Boris Michailoff, der er i centrum.
I en pressemeddelelse oplyser Boris Michailoff, at han ikke længere kan tilslutte sig den mistillidserklæring, som han har skrevet under på. Årsagen er, at Boris føler sig misinformeret. Læs pressemeddelelsen i sin fulde længde herunder:
Pressemeddelelse udsendt af Københavns Tennis Unions formand Boris Michailoff den 11. marts 2011.
Undertegnede, Boris Michailoff, har den 31. januar 2011 sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Dansk Tennis Forbunds bestyrelse underskrevet en mistillidserklæring til forbundets bestyrelsesformand Henrik Klitvad.
I dag har jeg skriftligt over for de øvrige underskrivere bekræftet, at jeg ikke længere kan tilslutte mig denne mistillidserklæring, fordi jeg føler mig misinformeret.
Københavns Tennis Unions bestyrelse kan ligeledes ikke støtte det omtalte mistillids- votum til DTF’s formand Henrik Klitvad.
Med venlig hilsen
Boris Michailoff