På vej mod KB-hallen mærkes varmen pludselig. Det er dejligt, for sommeren får det bedste frem i folk. Uden nogen grund smiler folk til en. Et sted høres en hjertelig latter, der kommer dybt inde fra. Helt henne ved KB-hallen er en flok drenge i gang med at spille fodbold. Til den anden side er der en tennisspiller hvis mislykkede slag får ham til at true grusbanen. Han får øje på mig og smiler skævt ligesom om han vil sige: ”Det var bare for sjov.” Jeg går en tur rundt ved tennisbanerne. Søgende. Henne ved restauranten sidder han. Kristian Pless. Han sidder klar til et interview. Han kender ikke mit udseende og ser spørgende på mig. Jeg nikker næsten umærkeligt igen og laver tegn med hænderne. Vi opfører tegn og nik som ville have gjort enhver amerikansk baseballtræner misundelig.
Mens vi sætter os til rette, tænker jeg i et splitsekund på om jeg skulle have haft en eller anden ting med til ham. F.eks. en hancock, verdens bedste øl. Men inders inde er det eneste, jeg og sikkert mange andre, har lyst at give ham, succes. Hvis man kunne pakke en ATP turneringssejr ind, havde jeg taget den med og givet ham. Kristian Pless smiler et øjeblik en smule afværgende, og jeg bliver et øjeblik bange for at han har kunnet læse mine tanker. Det er næsten som om han siger:”Det var pænt af dig men det må jeg klare selv.”
Da vi sidder ned og vi sidder klar begge to, sender Kristian et varmt smil, som bare passer til solen, stemningen og de legende børn der løber forbi. Han er klar til at lade sig udspørge. Og han viser sig at være åbenhjertig, venlig og viser sig at have en dyb interesse for og i dansk tennis.
Tennisspilleren Kristian Pless
Hvornår begyndte du at spille tennis og hvad er det du så godt kan lide ved tennis?
Jeg begyndte at spille tennis som 6-årig da familien var på ferie i Italien. Vi var et sted hvor der var mulighed for at spille. Der var ingen af os der havde udstyr med, så vi måtte ud og finde en sportsforretning og købe ketchere. Jeg ville ikke spille, men ville gerne have en ketcher. Det synes jeg var lidt smart at have sådan en. Jeg kom nu til at spille alligevel, men det mest med min mor, for de andre ville ikke spille med mig. Min storebror spillede i OB tennis og der kom jeg efterhånden til at spille også. Valget stod mellem fodbold og tennis. Jeg spillede også lilleput fodbold. En af dem jeg spillede sammen med var Kasper Bøgelund. Det er lidt sjovt at tænke tilbage på. Og faktisk spillede vi ret godt dengang og nåede til et DM. Men jeg begyndte også at spille mere tennis. Og havde derfor ikke tid til at træne fodbold. Og så måtte jeg vælge. Jeg kunne naturligvis ikke bare komme og spille kampene i fodbold og springe træningen over. Valget faldt på tennis.
Da jeg var 9 år gammel flyttede familien til USA og der fortsatte jeg med at spille tennis. Her fik jeg Jim Hayes som træner. Han mente at jeg havde talent, så en dag tog han mig med ned til Nick Bollitieri’s tennisakademi og her havde Nick samme opfattelse, så de ville gerne have beholdt mig dernede. Nu synes mine forældre at det var alt for tidligt at jeg boede et andet sted alene.
Senere vendte familien tilbage til Odense og jeg trænede 4-5 timer ugentlig. Men efterhånden var det ikke nok. Min familie tog den store beslutning at flytte til København for at give mig optimale vilkår at træne under. Klubben jeg valgte blev KB og her var der dygtige trænere som Christian Camradt Niklas Rosengreen og Tine Scheurer til at tage sig af mig. Jeg fik også lov til at træne med på Elitecentret en gang imellem.
Da jeg var 15-16 år skrev jeg kontrakt med et managementfirma der dengang hed ProServ. Det gav mig nogle nye muligheder. F.eks fik jeg muligheden for at tage til USA og træne intensivt der.
Er mentaliteten omkring tennis anderledes i USA?
Der er en meget anderledes mentalitet. De er gode til at ”pumpe” din selvtillid op. De får en til at tro på at man er god nok til at klare det. Det er nok lidt modsat af vores mentalitet, hvor janteloven har en plads. Samtidig gør de tennis til noget der er sjovt. Det skal være sjovt samtidig med at det er hårdt. På træningsopholdet jeg havde i USA fik jeg glæden og troen på at det kunne lykkes. Da jeg kom tilbage til Danmark og kom til at træne på Elitecentret fik jeg Tine Scheurer som træner. Det fungerede rigtig fint. Hun gav mig også troen på at jeg kunne slå igennem. Halvdelen af tennis er jo mentalt, så det er vigtigt at man tror på det.
Er selve tennistræningen anderledes i USA?
Den er meget anderledes i den forstand at man også under træningen har det sjovt. Og når vi trænede ydede man mere fordi det samtidig var sjovt. F.eks. kunne vi spille om hvem der skulle serve næste gang osv. Det var samtidig meget hård træning, men det tænkte man slet ikke på. Sådan er vi danskere nok rent mentalt. Vi vil gerne arbejde utrolig hårdt, hvis det er sjovt samtidig. Der tror jeg også vi skal passe på med at sige at vi skal ændre mentalitet. Måske skal vi snarere tilpasse træningen vores mentalitet. Det var noget af det jeg lærte af at være i USA. Men den træning jeg får I Tyskland når jeg træner sammen med Rainer Schuettler er også virkelig god. Hans træner er også god til at få det at træne hårdt til at være sjovt samtidig.
Hvad var det der gjorde at du udviklede dig fra talent til stjerne?
Det var den træning jeg fik I USA og siden af bl.a. Tine Scheurer. Det er selvfølgelig et samspil af mange ting og mange mennesker der har gjort det. F.eks. havde det måske også været svært hvis ikke jeg havde fået den management kontrakt med ProServ som 14-årig.
Livet som professionel
Hvor meget skal man træne hver dag for at være på toppen?
Det afhænger lidt af tidspunktet på året. Der er en del forskel på om det er i en turneringsperiode eller f.eks i vinterperioden hvor man holder pause fra turneringer. I en turneringsperiode varmer man op til kampen, spiller den og afhængig hvor lang tid den har taget, træner man en passende mængde bagefter. Det kan være en ½ time eller 1 time. Og man er også nødt til at træne fysisk hele tiden. I en fri uge er der formiddagstræning og eftermiddagstræning + fysisk træning. I vinterpausen træner jeg først fysisk og derefter træner jeg tennis 4-5 timer daglig samtidig med at man vedligeholder den fysiske træning.
Hvor meget betyder det at baglandet, det vil sige familie, kæreste og venner, er i orden?
Det betyder utrolig meget. Jeg bor Dubai nu. Der bor mine forældre også. Min kæreste bor så her i Danmark. Men at de er der og støtter en er meget vigtigt. Min familie har jo også i tidens løb bragt store ofre for min skyld. Da de valgte at flytte til København for at jeg kunne gøre noget ved tennisspillet, var de med til at det kunne lykkes. Men også managementfirmaets indsats var vigtig. Jo, baglandet har været med til at det hele blev til noget.