Kort visit i Metz

27. september 2008

Jeg desværre ger til morgen min 1. runde kval til Cris Eaton fra England med 7-6(6) 3-6 3-6. Det var en kombination af en off-day fra mig og gode server fra ham, der gjorde udslaget. Jeg var flad i dag – formentlig fordi vi spillede kl 9 i morgen, men det skal ikke være en undskyldning. Det var også tidligt for ham. Jeg kom bare aldrig i gang og havde 0 eksplosion. Han er en af de typer, jeg hader at spille i mod. Server godt, men resten er meget middelmådigt. Jeg kommer dog altid til at falde i tempo selv, og lader de andre spille, som de ønsker. Det er noget, jeg naturligvis arbejder meget på, men det er stadig bare ikke godt nok. Desuden var der lidt vanskligheder med timingen, da hele den ene langside kun var vinduer. Det var ikke helt let, da solen stod ind hele kampen. Nå, nok om det. De breaks han fik var foræringer fra min side, og det er selvsagt uacceptabelt. Bruddet til 0-2 i 3. var rigtigt jammerligt. Derefter spiller jeg faktisk det bedste tennis i kampen og får spillet mig til 6 breakbolde. Der server han så 5 esser og en servevinder, så det var fair nok. Det var det eneste positive for mig i dag – at jeg trods alt kom igang og gav mig selv chancen for at komme tilbage. At jeg så burde have fyret op noget tidligere er noget andet. Det er bare en kamp, der skal ud af systemet.

Nu tager jeg så hjem for at forberede mig til Stockholm, men først er der Merseyside derby. Jeg har svært ved at se en god slutning på dage, hvis ikke det bliver til 3 point.

YNWA