Kommentar: Når frontfiguren mangler

 

Nu er det en halv uge siden, at det danske Fed Cup-landshold blev spillet ud af banen i oprykningskampen mod Estland. Det skal for en god ordens skyld siges, at danskerne på ingen mulig måde havde en chance mod esterne, der bare er bedre tennisspillere. Trods det sidder jeg alligevel med den følelse, at Danmark har potentialet til at nå længere i Fed Cup-sammenhæng end den laveste division.

 

Karen Barbat gør det individuelt godt i de internationale turneringer, og når Mai Grage finder topniveauet er hun i en klasse for sig i de hjemlige turneringer. Derudover har vi Malou Ejdesgaard, der er en ganske habil doublespiller, og som også på internationalt niveau har leveret gode præstationer.

 

Tillad mig lige at sammenligne med det danske herrelandshold – Davis Cup-holdet. Barbat kunne godt minde om Martin Pedersen, der ligeledes på hans gode dage kan gøre det godt internationalt, Grage er ligeså suveræn på kvindesiden herhjemme, som Torpegaard er på herresiden, og Ejdesgaard kunne være kvindernes svar på Thomas Kromann, der leverer i doublen, når det gælder.

 

Har I allerede set, hvor jeg gerne vil hen? Det tror jeg. Den, der mangler på Fed Cup-holdet, er stjernen, frontfiguren, den der leverer internationalt og trækker de andre med op. Der er ingen på Fed Cup-holdet, der kan sammenlignes med Frederik Løchte Nielsen.

 

Det er den frontfigur, der er forskellen på, om man ligger i den laveste division eller spiller med om oprykning til den næstbedste. Det er den frontfigur, der skal løfte de andres spil. Havde Martin Pedersen og Thomas Kromann leveret ligeså godt i Davis Cup, hvis ikke Frederik Løchte Nielsen var med på holdet? Ingen ved det, fordi Løchte heldigvis er til rådighed for Danmark, men jeg tror ikke, at de havde.

 

Men skal så være den frontfigur? På det nuværende hold er det selvfølgelig naturligt, at det er Karen Barbat, der er den, der spiller flest internationale turneringer, men hun har ikke samme niveau og autoritet på tennisbanen, som Frederik Løchte har.

 

Danskerne har i den grad brug for, at Caroline Wozniacki finder nationalfølelsen frem. Problemet er bare, at det gør Wozniakci ikke, hvis hun ikke ser et potentiale i holdet, men potentialet kommer først, når frontfiguren er med.

 

Desværre skal vi nok ikke regne med Wozniacki, i hvert fald ikke på den lange bane. Hun føler sig, ikke uforståeligt, hævet over den laveste Fed Cup-række, og hun bliver nok ikke frontfiguren i de kommende år, selvom jeg føler mig overbevist om, at Danmark kunne rykke sig, hvis Wozniacki hoppede i nationaltrøjen.

 

I stedet skal vi håbe, at Emilie Francati vil spille landsholdstennis. Det er klart, at hun på nuværende tidspunkt mangler en del, før hun både har niveauet og autoriteten til at være en frontfigur, men begynder hun at levere på den store scene, kan hun blive den, der skal løfte Fed Cup-holdet.

 

Indtil Francati er klar, må Danmark dog affinde sig med, at den hedder kamp for at slippe væk fra den laveste division. ’Vi prøver igen næste år’ hedder den fra Fed Cup-pigerne, men det lykkes nok ikke, så længe frontfiguren mangler.