Der har været meget at se til, efter jeg kom hjem fra Tyskland for to uger siden. Min førsteprioritet var at få mit knæ i orden, hvilket betød en hel del behandling og træning med omtanke. Min fysioterapeut har diagnosticeret det til at være mit lægben, som låser sig og indskrænker min mobilitet, hvilket overbelaster de sener, der løber på ydersiden af mit højre knæ. Heldigvis har han "låst det op", så jeg har kunnet træne de fleste dage uden smerter, men det ligger stadig og spøger lidt.
Da jeg kom hjem, begyndte jeg også at prøve nye ketchere, da jeg har indgået en ny udstyrsaftale med HEAD. Jeg bestemte mig hurtigt og gik med det samme over til at spille med YouTek Radical MP, og den er jeg meget tilfreds med.
I sidste uge var der DM i Helsingør, hvor jeg stillede op som forsvarende mester. Jeg gik nu ind til turneringen med den indstilling, at det vigtigste var at mit knæ holdt til at spille single, og det gjorde det. Jeg genvandt DM i single og damedouble med Karina, mens Anker og jeg desværre "kun" fik sølv i mix. I single spillede jeg udemærket uden at brillere, dog spillede jeg en rigtig god semifinale, og jeg er glad for, at jeg fik vist det niveau.
Man kan selvfølgelig diskutere, hvor gunstigt det var for min professionelle karrierer at spille DM, men sådan som tingene har udviklet sig hen over sommeren med min skade, så passede det fint for mig i år. Jeg mener dog, at DTF skal til at oppe sig gevaldigt, hvis man er interesseret i at holde på de professionelle spillere til et DM i fremtiden. Selvom jeg betragter mig selv som en ung spiller, så har jeg spillet senior DM mange gange, og udviklingen er desværre tydeligt nedadgående med hensyn til niveau og især bredde – her tænker jeg udelukkende på de rækker, jeg deltog i. Personligt synes jeg, det kunne være interessant og gunstigt at ændre på turneringsformen og gøre lodtrækningen mindre. Samtidig skal der gøres en masse så DM bliver DM og ikke bare en turnering i rækken af danske sommerturneringer.