Klar til tredje runde

18. januar 2012

Caroline Wozniacki har spillet sig klar til tredje runde i Australian Open. I nat dansk tid vandt Caroline over georgiske Anna Tatishvili med 6/1 7/6 (4), og danskeren imponerede blandt andet med 9 rene serveesser i kampen.

Carolines tredjerunde kamp spilles på fredag, og her er modstanderen Monica Niculescu (WTA 32). Rumæneren er kendt for at have en atypisk spillestil, hvor hun blandt andet flittigt slicer sin forhånd.