Caroline Wozniacki (billedet, WTA 10) spillede sig tidligt lørdag morgen dansk tid videre til fjerde runde i Australian Open. Caroline mødte kvalspillere Lesia Tsurenko fra Ukraine.
Begge spillere havde svært ved at holde sine servepartier igennem kampen. Det blev afgørende for kampens udfald, at Caroline var stabil i sit spil og holdt som så ofte før sine uprovokerede fejl på et minimum. Tsurenko forsøgte at spille offensivt, men det kostede for mange lette fejl især fra forhåndssiden. Efter lidt under halvanden times spil havde Caroline vundet kampen med 6/4 6/3.
I fjerde runde møder Caroline Svetlana Kuznetsova (WTA 75), hvor Caroline har revanche til gode fra opvarmningsturneringen i Sydney.