KB sejrede i DH inde

11. december 2011

KB fik revanche fra det tætte finalenederlag i DH ude ved søndag at besejre Lyngby i finalen om DH inde med 5-4.

Som ventet var KB en tand stærkere end Lyngby på damesiden, hvilket blev slået fast med Mai Grages (billedet) sejr over Lyngbys italienske spiller, Agnese Zucchini. Med tre damesejre af tre mulige skulle KB blot vinde to herrekampe. Det blev en realitet efter sejr i anden herredouble og Jacob Melskens sejr i fjerde herresingle, som afgjorde hele kampen.

Efter sejren lød det fra det vindende hold, at sejren blev skabt på baggrund af en stærk holdindsats. Rutinerede Karina Ildor Jacobsgaard blev kåret til finalens Mest Værdifulde Spiller.

Samtlige resultater kan ses her.

I bronzekampen førte Birkerød 2-1 efter doublerne. I singlerne satte Gentofte dog trumf på og vandt kampen og dermed bronzemedaljen efter en samlet 5-3 sejr.