I weekenden afgøres DH slutspillet på KBs baner på Frederiksberg. De forsvarende mestre fra KB missede præcis guldet i DH ude 2011. I stedet strøg Lyngby til tops, og de to klubber kan mødes i endnu en spændende finale på søndag.
Først skal de to klubber dog komme så langt. Som vinder af grundspillet har KB valgt at møde Birkerød i semifinalen, og Lyngby møder Gentofte. Semifinalerne spilles fra kl 11 lørdag.
KB opruster i weekenden med engelske Joshua Milton (ATP 383) som førstesingle, samtidig som Davis Cup spilleren Martin Pedersen (billedet) kan optræde som joker.
"Jeg tror, vi har en fornuftig chance for at vinde, men det hele handler om, hvilke spillere – ikke mindst udenlandske spillere – de andre klubber har til rådighed i weekenden. Det bliver rigtig spændende", siger spiller og træner på KB, Karina Ildor Jacobsgaard.
Lyngby henter også forstærkning til weekenden. Svenske Sandra Roma, som har sin daglige gang i klubben, er ikke til rådighed i slutspillet grundet en ankelskade. I stedet forstærker Lyngby med italienske Agnese Zucchini (WTA 405) på pigesiden, mens herresiden bliver ren dansk med Frederik Nielsen i spidsen.
Sportschef i Lyngby, Daniel Nielsen, fortæller til tennissporten.dk, at klubben sigter efter guldet i weekenden. Der er dog stor respekt for i første omgang semifinalemodstanderen Gentofte, som har et stærk og rutineret hold.
Gentofte er det eneste hold, der ikke har mulighed for at krydre holdopstillingen med en udlænding. Det har Birkerød til gengæld, og Birkerød er dermed en ukendt faktor i weekenden. Det forventes at svenske Jesper Brunström topper på herresiden, og muligheden for at yderligere svensk forstærkning er tilstede.