Kaya Belek – uge 2.

21. september 2012

Jeg stod op kl 7.00 i morges for at få hurtig morgenmad og komme tidligt ud på banen med Matilda, Valeria og Henrik Holm. Det var den sidste morgen på Belconti og på hardcourt banerne. Vi havde et rigtig godt træningspas med højt tempo og godt humør. Vi måtte derefter forlade Holm og tage over på Kaya Belek Resort, hvor der er turnering de næste to uger på grus.

Jeg bliver modtaget i receptionen af Martine, som har skaffet en suite til os. Allerede en god start! Vi fik lidt frokost og slappede lidt af inden vi skulle i gang med en træningstime på banerne. Da vi ankommer til banerne, får jeg det største chok i mit liv. Det er de værste og mest uduelige baner jeg nogensinde har set – en ren sandkasse. Altså jeg tror at man kan spillede bedre tennis nede på stranden. Det er virkelig sygt og jeg fik helt lyst til at nægte at spille turneringen, da det er farligt at bevæge sig rundt. Men efter træningen kom jeg på andre tanker og jeg må bare tage det med et smil og holde humøret højt.

Til aftensmaden fandt jeg ud af hvorfor at alle spillerne snakker så meget om Kaya hele tiden. Her er virkelig lækker mad og det hele er af højere standard. Det er virkelig fedt.

Der er kommet lodtrækning til kvalifikationen og der er første runde i morgen. Jeg møder Valeriya Maksimochenko, en pige fra Rusland der ikke har rangering. Jeg spiller anden runde i morgen efter 9.30. Martine møder Marie Natroshvili, en pige fra Frankrig der heller ikke har rangering og de spiller første runde. Vi har begge to kampe i kvalifikationen, så forhåbentlig er vi godt spillende på de dårlige baner og kan klare at komme ind i hovedturneringen.

Der skal nok komme en update i morgen eftermiddag efter vi begge har spillet. Kryds fingre for os!

 

Mens vi hygger med et udendørs Michael Jackson show i 28 grader hertil aften, kan I derhjemme hygge jer i stuen med 8 grader udenfor. Livet er nu meget godt som professionel tennisspiller.

Held og lykke til de andre på touren, som starter en ny turnering her i weekenden!

 

/MJ