Så er der en juleupdate. Der har ikke været så meget på programmet siden sidst rent tennismæssigt, men jeg har da fået hygget mig, selvom jeg for 117. gang i år har opsnappet mig en del sygedage. Jeg ved ikke, hvad det er med mig i år, men det har heldigvis ikke været så slemt, at jeg ikke har kunnet træne. Juleindkøbene var tidligt klaret i år d. 22., så det nåede jeg heldigvis ikke at blive stresset over. Jeg havde meldt mig til en challenger på Noumea, hvor jeg endte med at gå ind, men jeg syntes det var vigtigere at være hjemme og træne ordentligt til den nye sæson, så jeg er i topform, når jeg kommer derud. Sidste år var jeg så tidligt afsted, at jeg var helt elendig, i starten, og desuden, ville jeg ikke have haft meget pause, hvis jeg skulles afsted d. 25. el lig. Desuden gik jeg først ind til sidst, og det med at rejse til den anden side af kloden med så kort varsel var ikke lige noget for mig.
Jeg har bl. a. fejret fridagene med en tur til London for at se Chelsea-Liverpool i Carling Cupen, og i den forbindelse lavede jeg en herlig brøler. Jeg skal, som nogen måske ved, til Australien og Kina i det nye år, og jeg behøvede derfor et visa til Kina. Jeg var i overraskende god tid, og det havde selvfølgelig ingen bonus i sig. Jeg havde jo ikke lig etænkt på, at jeg skulle bruge passet til London, da jeg afleverede det på den kinesiske ambassade, så to timer inden afgang, tror jeg alt er top dollar. Jeg har faktisk så meget tid, at jeg lige havde bestilt en pizza, da jeg indser, at mit pas stadig er på ambassaden. Så måtte jeg have gang i nogle opkald, og jeg endte med at få et privatnummer på en, der stadig var på ambassaden (hvis visakontor naturligvis var lukket), og han kunne godt hjæpe mig. Da jeg endelig kan se lys for enden af tunnelen, siger hun, at jeg ikke kan betale med kort, og at jeg skal betale ekstra for at hente det tidligt, selvom det bare skulle ligge i en skuffe weekenden over. Tilbage i bilen, ned og hæve penge, og så kunne jeg endelig få passet af en dame, der havde ubegribeligt langsomme bevægelser. Nu var der så kun 1 time og 10 min til flyet gik, og jeg var i Hellerup, så jeg skulle absolut lige have den fede tur på motorvejen i eftermiddagstrafikken inden jeg nåede det, og så blev flyet selvfølgelig forsinket. Det endte med at Liverpool tabte 2-0 og Crouch gik i sort, så det var ikke super tilfredsstillende. Det er dog stadig vildt fascinerende at se fodbold i England. Stemningen er helt vild og tempoet er utroligt højt. Jeg glæder mig allerede, til jeg skal se Chelsea-Liverpool i ligaen d. 10. februar – så er der revanche!
Ellers går det sin stille gang med træning og hygge med familien. Det er blevet til "I am Legend", der ikke var noget særligt, og "Bee Movie", der var ganske underholdende. Jeg havde en roadtrip med Fiestaen, der let klarer en tur til og fra Hjørring. Den får snart nogle nye plader og et bakspejl i julegave. Vi havde en herlig Go-cart event, hvor Caro lige skulle bruge et par runder til at komme op i fart, men så blev hun også så offensiv, at hun tog så mange meter på det gule flag. Møller måtte trække sig med en skade, da han i sin 1. overhaling (efter 45 min) troede han kunne klemme carten forbi på 10 cm, og tog den frontalt ind i barraikaden i stedet. Jeg var klart den langsommeste. Jeg har jammerlig teknik i svingende, og jeg er fuldstændig rundtosset efter 5 min, men det var meget underholdende.
Desuden har vi fået spillet Singstar et par gange. Til de, der ikke kender det, så er det et spil til PS 2, hvor man skal synge karaokee og så får man point alt efter hvor mange toner, man rammer. Jeg rammer intet! Men den ringeste er godt nok….Jeg har desværre ingen at nævne – jeg er igen klart den ringeste.
De sidste dage, inden jeg d. 2 rejser mod Aussie, får vi besøg af 2 kammerater fra vores tyske klub, som kommer og skal holde nytår med os. Det bliver herligt nok, og så tivnger det mig til at ryde op i lejligheden, hvor man nu igen kan se gulvet og komfuret…
Top 3:
1) Kaj Grøn Nielsen. Leverer altid en genial julefrokost 1. juledag, og morgenmaden nærmest på sengen dagen efter var helt outstanding.
2) Hanne Skak. Imponerende fightervilje i stafet.
3) Min far for den mest overraskende og improviserede Singstar omgang.
Godt nytår alle sammen og husk ikke at gå tilbage til en fuser!
YNWA