Alsidighed i stedet for ensidighed
Torsdag den 26/1 2006 besøgte jeg ATK/KFUM der fornylig indledte et tæt træningssamarbejde. Mødestedet var Bellahøj hallen. De to trænere i samarbejdet hedder Jens Seibæk og Jon Tybirk. De er seriøse og engagerede begge to. De har udviklet og finpudset træningsmetoder der betyder at specielt ATK der har kørt efter disse metoder i flere år har opnået bemærkelsesværdige resultater. Tennisnyt ville gerne finde ud af hvad det skyldes og om Tennis Danmark kan lære noget af det. Her følger så interviewet.
Hvad er filosofien bag jeres samarbejde?
Jon Tybirk: Der er så mange ting i det, at det er svært at sige med nogle få ord. Men man kan sige at det er mere læring af flere end det er at spotte nogle få talenter og så bruge al tiden og opmærksomheden på dem. Vi tror faktisk at giver man mange tennislæring i flere år, så ”spotter” man langt flere talenter at ved at tage et enkelt talent ud tidligt og give ham/hende hele opmærksomheden/træningen.
Jens Seibæk: Man kan sige at ATK/KFUM samarbejdet er at træne og spille tennis gennem alsidige bevægelser fremfor ensidige bevægelser. Det betyder at man lader improvisationen, det selv at udvikle slagene have en meget høj priortet. Det er også et grundprincip at vi træner børnene i grupper. Vi lader Individdet udvikle sig i en gruppe i stedet for at tage spilleren ud af det forløb og give enetræning. Og det er lykkedes rimeligt idet der faktisk er kommet danmarksmestre ud af den filosofi.
Hvad betyder den filosofi for teknikken?
Jon Tybirk: Vi lader spillerne slå ”rene” slag i grov form. F.eks. kunne man lære en spiller at slå topspin før noget andet. Men ofte venter vi med det og lader spilleren slå det ”rene” slag så han/hun får kraft og fart i slagene. Lærer man topspin for tidligt i forløbet kan man miste kraft i slagene. Vi vægter teknikken så højt at det optager 50% af træningstiden.
Jens Seibæk: Jeg opfatter tennis og bestemt og træningsfasen som improvisation. Selvfølgelig skal der trænere til at hjælpe spillerne, men rent teknisk skal spillerne i høj grad selv udvikle kampslagene. Det betyder at spillerne udvikler slagene individuelt. Faktisk er det sådan at vi kan se på lang afstand hvem af spillerne der er i gang, fordi de har fået deres egen spilleridentitet og deres egne slag. Alsidig læring danner grundlaget for at spilleren udvikler sin spilleridentitet.
I nævner at I træner spillerne i grupper, hvorfor er det så vigtigt for jer?
Jon Tybirk: Det er selvfølgelig for at aktiviteterne skal motivere børnene. Træningen er mest med ketcher, bold og gymnastik. Fysisk træning for børnene foregår med bold.
Jens Seibæk: Vi tror på princippet i at træne og udvikle spillere i grupper, fordi det udvikler spillerne på en naturlig måde. Jeg kan illustrere det med en gartner. Han giver sine planter de rigtige betingelser, han står ikke og hiver i hver enkelt plant for at få den til at gro hurtigere. Sådan opfatter vi også træningen hos os. Træneren skal give børnene/spillerne de rigtige betingelser, men de skal udvikle sig naturligt i gruppen. Modsat det at tage dem ud og give dem enetræning meget tidligt i forløbet. Som man kunne sammenligne med at hive i planten for at få den til at gro hurtigere. Alt det her betyder ikke at man træner mindre eller der er mindre intensitet i træningen, den er bare anderledes.
Prøv at beskrive en træningstime hos jer?
Jon Tybirk: Jeg tror du så noget af vores træning lige da du kom. (Der var træning i gang da jeg så ATK hallen. Man lagde mærke til, der var mange spillerne på banen. Børnene der var i gang var utrolig ivrige) Træningen er ikke altid så strømlinet, tværtimod. Der er masse læring som kommer af at træne sammen i en grupppe hvor man lærer af hinanden. Det giver også motivation og man bliver vant til modstand. Træneren prøver også i en sådan træningstime at finde de elementer i træningen/teknikken som spillerne er i underskud med og skaber betingelserne for at de kan træne de ting de er i underskud med.
Jens Seibæk: Jeg vil da gerne prøve at beskrive en træningsøvelse. Øvelsen hedder ”kyllingevogter.” Man kan være en kylling på tre måder: Hvis man råber og skriger når tingene ikke lykkes for en, hvis man spiller et passivt slag i stedet for et agressivt og man træder tilbage i banen, når man burde flugte. På sidelinien er der en af spillerne der er ”kyllingevogter” Han har f.eks. tre farver ketchere der bruges som fane når han ser en kylling og hvordan de er kyllinger. Der er to spillere på banen som træner slagene. Nå de bliver dømt kylling ryger de ud og en af de to spillere der er i venteposition træder ind i stedet. Ideén er at man lærer uden at træneren skal råbe og skrige og spillerne er meget motiveret for ikke at ryge ud. Nogle vil måske kalde det breddetræning, men der er udviklet meget stærke spillere efter de principper.
Hvordan synes I fremtiden ser ud for dansk tennis?
Jon Tybirk: Der er brug for forandringer. Jeg tror talentudviklingen skal være bredere funderet end den er nu. Og jeg synes også der er en voksende forståelse for at der skal nytænkning til.
Jens Seibæk:
Vi har arbejdet med de her træningsmetoder i adskillige år i ATK og det har givet gode resultater. Vi prøver også at påvirke dansk tennis med de tanker og idéer vi nu engang har. Jeg tror personligt der skal ske mange forandringer for at talentudviklingen får et skub fremad. Men jeg tror det kan lade sig gøre.