11. august 2011
Jeg har ikke lyst til at skrive om det her, men jeg bliver nødt til det. Jeg kan ikke mere se på, hvordan skyldige mennesker, prøver at være uskyldige eller hvordan medierne digter historier op om, hvordan en sindssyg psykopatisk far slår en tilfældig tennisspiller ned. Heller ikke hvordan jeg selv mere eller mindre er enten medskyldig eller et offer – og hvordan jeg er blevet misfortolket om en udtalelse til ekstrabladet, at jeg har sagt, at min far slog en tennisspiller ned, i min forhåbning om at dysse sagen ned og fortælle hvad der virkelig skete. Jeg har sagt og mente, at han kan have reageret uheldigt i selvforsvar, og at det var pigen, der havde gået op til ham og begyndte at råbe og slå løs på ham.
Både jeg og min far er meget ked af det hele, både på den tilskadekomne piges veje, de andre der var til stede, turneringen, ITF og ikke mindst min far – som er blevet udstillet og stemplet som skurk. Min far er ikke nogen psykopat og er alt andet end voldelig. Han har været med mig på touren i mange år og har altid kommet godt ud af det med spillerne og er flink og snakker altid godt med folk og trænere til turneringerne. Jeg er ked af, at sådan en situation udviklede sig så uheldigt – og er blevet misfortolket på den her måde. Jeg kan ikke kontrollere, hvad folk gør udenfor banen, og hvor uheldigt og trist den her tenniskamp endte, eller hvad medier og journalister opdigter af historier, men kun, at jeg kommer videre og forsætter med at arbejde med at nå mine mål. Derfor håber jeg på, at de folk der følger med i sagen og læser mine ord her, får sandheden at vide. Det eneste jeg har med sagen at gøre, er at jeg spillede kamp, og var til stede og vidne til episoden, som udspillede sig på sidelinjen. Det mest uheldige er, at det gik ud over mig, og at supervisoren blev nødt til at diskvalificere mig bagefter pga. reglerne. Der var ingen politi og slet ingen politijagt efter episoden, som nogle folk har opdigtet. Jeg var også henne og snakke med gruppen, som havde bidraget til konflikten og den involverede pige. Bagefter forlod far og jeg stille og roligt klubben og tog hjem dagen efter.
Jeg håber, at jeg har sat punktum for alle misfortolkninger og vil forsøge at glemme det og lægge sagen bag mig – og forsætte med at spille tennis for fuld styrke og glæder mig til at tage videre med min lillebror, Alex, for at spille nogle turneringer i Tyskland de næste uger.