International opstrenger lærer fra sig i Helsingør
16. marts 2014
Opstregning af tennisketchere er en stor videnskab, men hvis man som dansker gerne vil blive klogere på den videnskab, har man nu muligheden for det i Helsingør. Her giver Liam Nolan til april nemlig kursus I opstregning.
En tennisketcher er ikke bare en tennisketcher, og strengene er ikke bare strenge. Det kræver stor viden at finde de rigtige strenge til de enkelte spillere, men den viden kan man nu tilegne sig i Helsingør. Her afholdes nemlig UKRSA Professional Stringer kursus, hvor Liam Norlan kommer og underviser i ketsjerens mange aspekter.
Liam Norlan er en erfaren opstrenger og har modtaget Master Racket Technician award og var i 2001/2002 leder af Bow Brand Official Wimbledon Stringing Team, lige som han i en årrække har været fast opstrenger for det engelske Davis Cup hold.
Noget af det, Norlan vil undervise i, er “stringing patterns”, rammeteknologi, valg af streng, valg af hårdhed, “grommet strip replacement”, kalibrering af opstrengnings maskine, værktøjer, problemløsning, knuder, hensyntagen til tennisalbue, grip og håndtag, hvorfor strengen knækker, opstrengning og vejledning for andre.
Opstregningskurset afholdes den 5. og 6. april i Helsingør Tennisklub. Prisen for deltagelse er 150 €.