Jeg skrev i sidste uge, at jeg ikke regnede med, at vi kunne tabe to sæt til italienerne, men den kommentar fik jeg vist smidt lig etilbage i fjæset, da vi i går tabte 4 og 6(1). Jeg må indrømme, det er lidt uklart, hvordan vi tabte 2. sæt, men det spiller ikke den store rolle, da vi ikke kunne vinde den sidste bold. Vi havde ellers spillet godt, men vi fik slået vores rytme lidt i stykker, da vi måtte rykke indendørs uden indendørs pga. regn. Det var selvfølgelig ens for alle, men de havde fået spillet lidt derinde, og den ene havde også spillet single. Derfor skulle vi lige finde os til pas, og sættets eneste break kom også meget tidligt. I 2. kom vi godt igang, og var to gange foran med break. Bl. a. servede vi for sættet ved 5-3 og havde 30-0, men det skulle ikke være. Det endte med, vi tabte i tiebreak, hvor vi ikke var i nærheden. De spiller kun fra baglinjen, men de hugger til ballerne, og banen og boldene var tilpas langsomme til, at vi ikke fik fuld bonus på vores netspil. Jeg er dog godt klar over, at, det er svært at bruge undskyldninger, når man har 5-3, 30-0. Hvis man kan komme derti, kan man også vinde de sidste to point.
Nu er vi kommet til det 3. sted, og det er ikke umiddelbart fantastisk. Morgenmaden er horribel, men der ligger heldigvis et par Starbucks i nærheden, så vi kan spise morgenmad der. Desuden er der kommet et lavtryk ind over området, så det er lige nu koldere, end hjemme, og det regner hele tiden. Det er ikke let at spille i 5 grader. Heldigvis gled jeg ind i sidste øjeblik, så jeg ikke skal spille kval. Kampene bliver dog afviklet da, de har nogle overdækkede baner. Det er lige så koldt, som udendørs, og det er meget hurtigere undrlag. Jeg synes umiddelbart, det føles meget godt, og der er er noget, der tyder på, at vejret fortsætter, så jeg også spiller indendørs.
Nu er der ikke blevet så meget drømmetennis i Kina, men det er da ihvertfald i Australien. Jeg synes altså, det er den Grand Slam, hvor der bliver spillet bedst tennis. Jeg er meget imponeret af Tsonga – specielt hans semifinale. Det er let for en ung spiller at være tilfreds i en semifinale, hvor man møder en storfavorit, men han jernede ham bare ud af banen. Nadal spillede ikke dårligt, han havde bare ikke en chance. Det var han også hurtig til at indrømme efter kampen, og det er faktisk det, jeg synes er fedest ved Nadal. Hver gang han taber, er der ingen sure miner. Han roser bare modstanderen til skyerne. Normalt er jeg ikke den store Nadal fan, men jeg synes mere og mere om ham. Til gengæld synes jeg ikke Roger spillede så godt, men han havde heller ikke den bedste optakt. Han bevægede sig ikke, som han plejer, og han var let ikke lige så nådesløs fra baglinjen. Selvfølgelig spillede Djokovic uhyggeligt, det er der ingen tvivl om. Han er heller ikke lige min favorit, men han kan fandme spille ball. Jeg tror, det bliver en god finale mellem to, der ikke tidligere har vundet en Grand Slam, og jeg håber det liver Tsonga, der vinder (lidt mærkeligt at holde med en franskmand :-)).
Selvom vi er langt væk, følger vi selvfølgelig med i håndbolden. Vi er selvfølgelig med på vognen, men jeg er personligt lidt glad for, at være lidt langt væk fra hypen og hysteriet. Det kammer hurtigt over, men det er da også super fedt. Jeg håber, det bliver i år, de går videre fra semifinalen.
YNWA