Det blev aldrig nogen spraglende(?) kamp i dag, men jeg holdt et højt niveau i egen serv, og det gav mig ro på. Jeg havde problemer med min skulder i dag, da det nev efter serverne. Derfor var jeg tvunget til at tage farten lidt af. Det viste sig dog ikke at være nogen ulempe, da jeg så fik en høj førsteservsprocent og hæderlige placeringer. Han havde overraskende svært ved at returnere mine server, og når han endelig fik fat i dem, spillede jeg helt rigtigt fra baglinjen. Jeg havde igen i dag et herligt træf, og når det er tilfældet, har jeg en helt anden ro i mit spil. Jeg stresser sjældent og venter på min chance. Problemet i dag var, at jeg ikke fik fat i hans server, selvom jeg egentlig burde have haft det. Han havde en hæderlig serv, men jeg missede mange mærkelige returer. Netop returen har kørt så godt på det seneste, at jeg forventer mere af mig selv. Det lykkede mig dog at brygge to breaks sammen – et i hvert sæt, og da jeg selv kørte mine egne games sikkert hjem, var der ingen ko på isen….eller. Da jeg server for kampen ved 6-5 i 2., fik jeg den klassiske gummi, og så gav jeg ham gamet let. Bondefejl. Det gik mig dog ikke så meget på, så jeg fik samlet energien sammen til tiebreaken, hvor jeg spillede solidt, og kom op med et par klassepoint, hvis jeg selv skal sige det :-). Kampen endte 6-4 7-6(4).
Jeg spiller første runde i morgen mod Robert Kendrick, USA. Han er en hårdtslående og hårdt servende spiller, der som regel spiller godt på hjemmebane. Det bliver en tough kamp, men jeg glæder mig naturligvis meget.
Tak for alle kommentarerne i har skrevet over sommeren. Det tog mig lidt tid at vænne mig til, at den funktion er en del af siden nu, men nu er jeg bedre. Det er vildt herligt :-).
YMWA