Så er jeg tilbage på siden efter en tør uge i sidste uge, hvor internettet på hotellet ikke fungerede, og jeg kan staidg ikke huske i hovedet, hvordan jeg logger ind på siden. Nu er jeg ihvertfald tilbage til civilisationen her i Wolfsburg, hvor jeg spiller double med Johan Brunström, Sverige. Da jeg først besluttede at spille her aftalte jeg med Qureshi fra Pakistan at spille, men han meldte fra og i mellemtiden havde Rasmus fundet en makker. Naturligvis ville skæbnen, at vi skulle mødes i 1. runde, så det var jo noget snot, som KC ville sige. Det endte med at Johan og jeg vandt med 3 og 4. Det går meget hurtigt her, og derfor er det svært rigtigt at få gang i godt spil, men vi holdt et fint niveau hele vejen igennem. Næste kamp er mod et russisk eller tjekkisk par, og det bliver nok på onsdag.
Rent tennismæssigt gik det udemærket i sidste uge. Jeg gik til semi, hvor jeg desværre tabte i to sæt til den senere vinder. De første 3 kampe var fine. Jeg startede med at slå Boy Westerhof fra Holland med 6 og 6, i en typisk første runde, hvor jeg lige skulle finde banen og boldene, samtidig med at han servede, som en hest. I begge tiebreaks var jeg skarpest. I 2. runde spillede jeg rigtigt godt mod Justin Diao-Natale, USA. Han var en ganske god spiller, men hans spil lå godt til mig, og jeg lavede stort set ingen fejl. I kvaten mødte jeg den lokale helt, Andrea Stoppini, der er en god spiller. Han havde dog en off day af de mere sjældne. Han var medium fra baglinjen, mens hans serv var helt elendig. Han holdt kun serv 1 gang i kampen! Jeg havde ellers regnet med, det ville blive en rigtig svær kamp. Semien var desværre skuffende. Jeg spillede langt fra op til mit bedste. Jeg havde dårligt træf, og manglede dynamit i stængerne, men alligevel havde jeg utroligt mange chancer og korte bolde, men jeg blev ved med at nosse totalt i det. Generelt set spillede jeg for meget i hans tempo i stedet for at sætte dagsordenen. Det var ufedt at tabe med så dårlig en kamp. Heldigvis er det lang tid siden, jeg har tabt på grund af, jeg bare var dårlig på dagen, så det skulle vel ske før eller senere.
Efter Italien var jeg lige et smut i Hamburg for at spille en holdkamp. For at nå det skulle jeg med nattoget. Det var der sådan set ikke noget i vejen med, men når man bliver vækket en gang i timen, er man godt rundskæv de næste dag. 5 gange blev jeg vækket! 1 gang blev jeg bedt om at flytte mig fra gangen ind i en kupe, hvilket var meget lækkert, da der ikke havde været pladser i starten, så jeg startede ved handicaptoilettet (fordi der var mere gangplads, end de andre gange), 2 gange var der paskontrol og 2 gange skulle jeg vise billetter. Latterligt system, synes jeg. Det var desuden helt umuligt at købe en billet i de italienske billetmaskiner, der ikke er til at have med at gøre. De hjælper slet ikke en, og selvom man trykker på "english" står det meste på italiensk. Nå, det lykkedes mig at komme frem, og vi vandt vores holdkamp, og sikrede os dermed mesterskaber for 3. år i træk.
Jeg er glad for, at jeg var i Italien, da Liverpool slog Inter. Italienerne kan være pænt irriterende med deres fodbold, så jeg er bare glad for at vi fik sat førerholdet i Italien på plads. De havde highlights fra dagens kampe i lørdags, og de brugte en halv time på at diskutere dommerkendelser – herregud! Kom videre. Nu skal den køres i land på Guiseppe Meazza – bare gi’ bolden til Torres, så klarer han resten. Hattrick i weekenden, behøver jeg sige mere? Jeg må dog indrømme, at det der er sidder mest i baghovedet fra weekenden var Eduardos brækkede fod i kampen mod Birmingham. Fuldstændig sindssyg tackling, der næsten kostede foden, men nu koster det et år ude og en misset EM-slutrunde. Det må være så tungt, for der er jo intet han kunne gøre for at forebygge det. Og så efter 1 min 45 sek…skræmmende.
Top 3:
1) Caro. Endnu et godt resultat, og så er kvarten allerede glemt. Jeg vil dog fremhæve Sharapovas opvarming. Er jeg den eneste, der lagde mærke til, hvor hårdt hun slog i opvarmningen? Jeg tror bare, jeg havde ladt boldene gå, hvis min modstander gjorde det.
2) El Nino selvfølgelig.
3) Fiestaen. Så har den to nummerplader, og der er ingen, der sidder fast med sportstape.
YNWA