I semi

18. januar 2008

Jeg vandt min kvartfinale med 7-5 7-6(6) over David Guez, Frankrig. Det var en meget tæt kamp med mange lange dueller, og kampen varede da også 1,5 time. Han spillede, som jeg havde ventet. Han var utroligt hurtig, og fik mange bolde i spil. Da det er meget svært at dræbe boldene med de her bolde, selvom det var godt vejr i dag, må man have god tålmodighed, og igen i dag havde jeg stærk mentalitet. Jeg spillede fra starten godt, og fik et tidligt break, som han dog fik tilbage efter et godt game. Jeg fortsatte dog med godt spil, og fik 0-40 ved 3-3, men smed den lidt sjusket, og så brød han i stedet til 3-5. Heldigvis var der ingen ko på isen, og jeg holdt bare fat i de positive takter, og det gav pote med 4 games i træk. I 2. sæt var det lidt lettere for os at holde serv, og vi fulgtes ad til 6-6. Jeg havde 4 breakbolde undervejs (bl. a. en 0-40), men mistede punch i mine grundslag i slutningen af sættet. I tiebreaken var jeg et skridt foran hele tiden, men så tabte jeg lidt gas i mine grundslag, og lod ham komme fra 5-3 til 5-6. Heldigvis fik jeg slidt mig til de næste 3 point, hvor jeg bl. a. fik trukket nogle, for mig, uvante glid på banen, men det var nu go lir :-).

Han var en usympatisk og arrogant psykopat, der opførte sig elendigt hele kampen. Han startede med blive sur over ingenting, da linjedommerendommeren ved 3-5 15-30 dømte en bold ude med armen, men glemte at sige noget, og så kørte det bare videre derfra. I 2. sæt forsøgte han sgu også at snyde mig. Jeg vandt et af mine servegames let, men dommeren har talt forkert og siger 40-30. Jeg siger naturligvis, at han har lavet en fejl, og opsummerer partiet bold for bold, men han siger bare, han ikke kan huske det. Jeg vender mig til franskmanden, der bare siger: "Dommeren siger 40-30", selvom han udemærket var klar over, det var game. Heldigvis fik jeg raget kanstaierne ud af ilden, men han nåede lige at få en breakbold.

I morgen møder jeg enten en ukrainer eller en kineser. De var ude i en marathondyst i dag, og var lige gået i tre sæt efter 3 timers spil, da jeg forlod anlægget. Det betyder ikke så meget for mig, hvem det bliver, da jeg føler mig godt tilpas og bare fokuserer på mig selv.

I aften kommer John, men jeg ved ikke lige, om han kommer hen til mig, eller tager direkte til det næste sted, hvor Rasmus spiller i morgen. Rasmus og Martin er taget afsted, men det er kun Rasmus, der spiller kval. Næste uge er meget stærk for en future, og der kommer en del nye spillere til hovedturneringen, så kvalen bliver sikkert også meget stærk, da alle spillere, der er med her, også spiller næste uge.

YNWA