I Melbourne

10. januar 2009




Efter 10 dage i Brisbane, er vi nu kommet til Melbourne. Her er, som altid, rigtigt lækkert, og umiddelbart meget mere behageligt rent vejrmæssigt, da det ikke er ligeså fugtigt, som det var i sidste uge. Det har også været en lavere temperatur, end det var på noget tidspunkt i Brisbane, men engang i næste uge, når kvalen spilles, skal det blive i slutningen af 30’erne. Vi bor på et hæderligt hotel, men det er desværre lidt uden for byen, så vi skal med sporvogn for at komme ind, hvor der sker noget. Det er også et normalt hotel, så nu er det slut med at lave mad selv, hvilket ellers har været helt hyggeligt. Camse er nok meget glad for, at vi nu kommer til at spise noget andet end pasta, som jeg personligt er en stor fan af. I går var vi på asiatisk, der var rigtigt godt, og efter et kvarters tid, tror jeg det lykkedes mig at forklare Camse, hvad forskellen på fried rice og steamed rice er. I øvrigt er der yderligere et par Camse kommentarer, jeg synes fortjener lidt fremhævelse. Udover alle de gange, han ikke hører, hvad der bliver sagt (det er meget ofte), og bare snakker videre, som om han har, er der et par stykker, jeg har gemt på i løbet af ugen, og de kommer her:

             Vi har set en del til Jarkko Nieminen, da vi boede på samme hotel, og jeg har da også trænet med ham et par gange. Han var i Brisbane med sin træner Jocke Nyström (ikke Peter Lundgren, som jeg stadigvæk ikke har set). Vi havde i en lille uge ikke set andre med ham. Da han så skulle spille sin 1. runde, sad vi i spillerboksen med Nyström og en finne, vi ikke kendte, eller havde set tidligere. Efter kampen snakker vi så med finnen, og i stedet for at spørge, hvem han er, går Camse bare hen og spørger: ”Are you the brother?”. Det måtte han naturligvis svare nej til. Han var i øvrigt heller ikke i nærheden af at ligne Jarkko, men hvad fanden.

             Efter to dage i Brisbane, siger Camse om en kvindelig spiller, der godt nok er lidt højere og mere kantet, end de andre piger: ”Det er ufatteligt, han kun gider træne med piger, ham der.”

             Hvis der er en spiller han ikke lige kender på navn (da han ikke kendte Gasquet, er det en del, kan I nok regne ud), spørger han bare automatisk, om det er en doublespiller.

             Vi sidder i fitnessrummet, da Florent Serra fra Frankrig kommer ind efter sin kamp. Samtalen går sådan her: CC: ”Han spiller sgu godt ham italieneren!” FN: ”Hvem?” CC: ”Ham italieneren lige bag dig” FN: ”Han er ikke fra Italien.” CC: ” Jamen, det staves jo S-e-r-r-a!”

             Vi sidder i indenrigsterminalen i Brisbane og venter på vores fly, da der kommer en gruppe mennesker forbi. De er lige landet, og en af dem har en Liverpool trøje på.. CC: ”De må være landet fra England, dem der.”

             På Subway. Servetrice: ”What kind of cheese would you like?” CC: “Cheddar ost, please.”

Jeg er sikker på, der kommer flere, og jeg skal nok notere dem i min bog. Jeg vil så gerne fremhæve Camse madlavning, der faktisk har været rigtigt godt. Ok, det er så ikke så svært at koge pasta og hælde tomatsovs på bagefter, men de gange, der skulle steges (udover den første, naturligvis), har det været lige i øjet.

Ellers har ugen været rigtigt god. Jeg har trænet meget, og er mere eller mindre ovre min sygdom. Jeg har fået mange timer på banen, og i fitnessrummet, så jeg føler mig rigtigt godt tilpas. Mit træf er, hvor det skal være, og udover lidt lyskenproblemer, der dog ikke er det værste, jeg har prøvet, har kroppen det også godt. Her er, som sagt, meget mere behageligt at spille, da det ikke er så fugtigt, som i sidste uge, så det føles faktisk bedre. Kvalen starter på onsdag, og indtil da træner jeg et par timers tennis hver dag, og laver en lille smule styrke. Min fitness har det super, og efter en masse løb i sidste uge, føler jeg ikke behov for at lave så meget i denne uge. Der er heller ingen grund til at risikere for meget med lysken, når formen alligevel er der.

Jeg har endelig fået nogle flere ketsjere, så jeg nu er dækket godt ind. De her er med farve, hvorimod de andre, jeg har trænet med har været sorte, så jeg glædede mig til at få dem i aktion. De to, jeg fik strenget op, holdt sammenlagt 15 min, da de begge sprængte i toppen. Fedt, når en opstrengning koster $37, hvilket også er mega absurd. Jeg håber ikke, det er ketsjerne, der er noget i vejen med, da jeg ramte den i midten begge gange, de sprængte.

I nat, vores tid, går det igen løs med Liverpool, der skal udbygge forspringet i ligaen. 3 point her, og så en uafgjort i Manure-Chelski, så er jeg tilfreds! Camse er også meget glad for fodbold i øjeblikket. Hans klub, AB, har handlet godt ind i transfervinduet, mens de andre klubber ikke umiddelbart har forstærket sig. Det er dog først fra sommeren, de kommer, tror jeg. Det er også noget, jeg har glemt at sige om Camse. Han er den mest 1. divisions interesserede mand, jeg har mødt. Han studerer alle klubbernes hjemmesider, for at se, hvad de snakker om i de forskellige fora. I øvrigt er han meget unik i sine internetbesøg. Han er den mest facebook afhængige mand, jeg har mødt. Han starter samtaler nonstop. Derudover studerer han så mange forskellige sportshjemmesider, fra hjem- og udland. Hvis der er nogle, der vil vide noget om svensk idræt, ved Camse det helt sikkert – og det er alle sportsgrene. Jeg har set svenskere, sidde og være helt på bar bund, når Camse fx er kommet op til dem og sagt, at det er ufatteligt, at den og den klub tog mesterskabet i volley i år.  Intet ondt ord om det til gengæld. Jeg synes, det er helt fint. Når man endelig er interesseret i noget, er det fesent at være det halvt.

YNWA